Ulovlige millionaftaler koster affalds-topchef jobbet
En sag om ulovlige indkøb for mere end 300 mio. kr. og et årelangt systematisk brud på udbudslovgivningen får nu konsekvenser for den øverste ledelse hos et af landets største kommunalt ejede affaldsselskaber, Amager Ressource Center (ARC).
Det bekræfter affaldsselskabet overfor kommunen.dk.
Selskabet har fredag indgået en fratrædelsesaftale med en af de højest placerede chefer, den nu forhenværende energichef Dan Fredskov, der indtil august var konstitueret direktør.
Ifølge den nytiltrådte direktør Jacob Hartvig Simonsen er fratrædelsen en direkte konsekvens af, at kommunen.dk siden maj har afsløret, hvordan selskabet i mindst otte år har brudt udbudsreglerne systematisk.
- Baggrunden er, som I dygtigt har afdækket, at vi ikke har været dygtige nok til at lave udbud. På den baggrund har vi vurderet, at det er bedst for ARC og bedst for Dan Fredskov, at vores veje skilles, siger Jacob Hartvig Simonsen.
Det er særligt i energiafdelingen, hvor Dan Fredskov har været øverste chef siden 2007, at selskabet har haft omfattende problemer med at overholde udbudslovgivningen.
Siden 2010 har ARC sendt en lang række millionkontrakter til sammenlagt 306 mio. kr. direkte videre til private leverandører, uden at opgaverne forinden blev sendt i offentlige udbud.
Heraf er 87 pct. af de ulovlige aftaler indgået i energiafdelingen, svarende til ulovlige kontrakter for i alt 266,4 mio. kr., viser en kortlægning, som kommunen.dk har foretaget.
kommunen.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra den nu tidligere energichef Dan Fredskov.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele artiklen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.